Skip til hoved indholdet

Ledige stillinger

 

Vi har desværre ingen åbne stillinger lige nu.

 

 

 

Elev i Sundby-Hvorup Boligselskab

Hos Sundby-Hvorup Boligselskab tager vi ansvar og ser det som en naturlig ting, at vi skal bidrage til uddannelse af unge indenfor såvel administrative som tekniske fag.

Vi lægger stor vægt på, at de unge ikke bare fungerer som billig arbejdskraft, men reelt oplever, at der er tid og opbakning til at give dem instruktion, feedback og vejledning.

Vi har derfor indført mentorordninger samt turnusordning (i driften), som redskaber til at gøre elevtiden lærerig, varieret og relevant.

 

Vores elever fortæller

Herunder fortæller vores elever lidt om deres hverdag, hvorfor de valgte at blive elev hos os, og hvad de håber på i fremtiden.

  • ”Jeg valgte at søge job som kontorelev hos Sundby-Hvorup Boligselskab, da det lød som en arbejdsplads, hvor jeg kunne udvikle mig, og hvor der blev givet tid til, at man blev godt oplært af dygtige kollegaer. 

    Jeg ønskede ny, spændende og udfordrende viden samt erfaring, som jeg kan bruge i arbejdslivet – og jeg kan med garanti sige, at det har boligselskabet givet mig. 
    Jeg havde på forhånd ingen kendskab til almennyttige boligselskaber, men det er ingen hindring, når oplæringen er så god.

    I min tid som økonomielev hos Sundby-Hvorup Boligselskab har jeg både udviklet mig på det faglige og personlige plan.
    Jeg har fået en masse ansvar for egne opgaver, og fået lov til at arbejde med mange forskellige opgaver såsom afstemninger, bogføring, kreditor, budgettering, regnskaber m.m.

    Jeg føler mig værdsat af mine kollegaer, og der er altid plads til spørgsmål, hvilket er noget jeg vægter højt i arbejdsmiljøet.

    Jeg ser bestemt en fremtid for mig i Sundby-Hvorup Boligselskab, som kommende økonomiassistent.”

  • "Som elev i Sundby-Hvorup Boligselskab føler man sig værdsat og på lige fod med sine kollegaer. Man får hele tiden lov til at udvikle sig og tage mere ansvar, hvis man er klar til at tage det.

    Jeg sidder lige nu bl.a. med ansvaret for administrationen af to af vores fire ”søjler”. Foruden dette sidder jeg med administrationen af vores selskabslokaler og gæsteværelser.

    Jeg søgte en elevstilling hos Sundby-Hvorup, fordi jeg syntes en uddannelse indenfor boligadministration lød spændende.

    Jeg ville ligeledes gerne arbejde med ”kunde” kontakten, jeg syntes det giver lidt variationen i hverdagen. Og det bliver lidt sjovere, at hverdagen ikke bare ser helt ens ud.

    Det har hele tiden været planen at ende ud med, at arbejde videre som kontorassistent. Skulle der i fremtiden opstå muligheder for at bygge på uddannelsen, så vil jeg helt sikkert være klar til at overveje det."

 

Personalehåndbog

 

Alle medarbejdere får udleveret vores personalehåndbog i forbindelse med deres ansættelse. Håndbogen afspejler vores kultur samt de rammer, vi sætter på arbejdspladsen. 

Du kan se personalehåndbogen her 

Læs mere


  • Læs mere om vores organisation

  • Læs mere om vores historie

  • Se vores afdelinger