BoiNord - 20.000 boliger - én venteliste

>> Opskrivning til    
Bo I Nord Signatur Ny

 

Sundby-Hvorup Boligselskab er en del af BoiNord. Det betyder, det er blevet lettere for dig, at søge bolig og du nu har 20.000 boliger at vælge mellem.

BoiNord er en fælles venteliste og søgeportal til 20.000 boliger, som Sundby-Hvorup Boligselskab har etableret i samarbejde med Alabu Bolig, Boligselskabet Nordjylland, Plus Bolig, Vivabolig, Boligforeningen P.M., Farsø Boligselskab, Lejerbo Aalborg og Støvring Boligselskab .

 

Hvis du er skrevet op i bare én af de ovennævnte boligorganisationer, kan du nu søge bolig hos os alle. Der skal kun betales et ventelistegebyr på kr. 200 årligt. Det gælder for alle, også selvom du har sat din ventelisteopskrivning i bero.

Er du skrevet op i flere af de nævnte organisationer, beholder du den dato, hvor du har været skrevet op længst.

 

Tildeling af boliger foregår efter anciennitet og i denne rækkefølge:

1. Lejere, der søger bolig i samme afdeling, som de bor i.
2. Lejere, der søger i samme boligorganisation, som de bor i.
3. Andre ansøgere.

Har du været skrevet op før 1. marts 2015 betyder det, at din placering på ventelisten kan have ændret sig, da ancienniteten for alle boligorganisationernes ansøgere nu er flettet sammen til en fælles venteliste.