Skip til hoved indholdet

Pølsegilde i Viktoriagade afd. 7

Pølsegilde i Viktoriagade

 

Sundby-Hvorup Boligselskab har gang i en række renoverings- og byggeprojekter.

 

Et af disse projekter er renovering af rækkehusene og 4 families boligerne på Fredensvej og Viktoriagade i Nørresundby.
Vi er i gang med de sidste huse, og forventer at være færdig i løbet af efteråret 2021.

 

På grund af coronarestriktionerne har vi det seneste 1½ år ikke haft mulighed for at holde rejsegilder på vores renoverings- og byggeprojekter, men da der nu er blevet lempet på restriktionerne, har boligselskabet valgt at arrangere "pølsegilder" på de igangværende projekter.

 

Fredag den 11.juni blev der derfor holdt ”pølsegilde” for håndværkerne, afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen, byggeledelsen og de medarbejdere som er tilknyttet renoveringsprojektet i afd. 7.

 

Der blev sat en pølsevogn op til frokost foran byggepladsen på Viktoriagade og vi havde en hyggelig time, hvor der blev talt på kryds og tværs.

 

Inden alle gik hver til sit på weekend, kvitterede boligselskabet med en lille anerkendelse.

 

Boligselskabet siger tak for samarbejdet så langt i processen, og håber på et fortsat godt samarbejde indtil helhedsplanen er afsluttet.

 

Læs mere om projektet

Se alle vores projekter