Nybyggeri i Enghaven i Uttrup
Tilføjet 25.08.2020
Byggeriet i Enghaven i Uttrup skrider hastigt frem.
Vi er så småt begyndt med udlejning af boligerne, så er du interesseret i en bolig i det nyopførte Enghaven på Gammel Kongevej 15-39, så skynd dig at melde dig ind i BoINord og gør dig aktiv i afd. 77. De står klar til indflytning den 1. december 2020.
Byggeriet er på 5 etager i en spændende arkitektur med grå, pudsede facader brudt af træbeklædning i det fælles gårdrum, hvorfra alle lejligheder har adgang via og en åben altangang.
30 af boligerne i Enghaven er 2-værelseslejligheder på 47 kvm. med et lyst og velindrettet køkken. De resterende 28 boliger på 74-76 kvm. har 3 værelser. Alle lejligheder bliver udstyret med automatisk ventilation, der sikrer et behageligt indeklima uanset lejlighedens størrelse.






