Skip til hoved indholdet

Inden du flytter


  • Du opsiger dit lejemål via blanketten, du finder på MinSide. Der er link til MinSide og blanketten her fra hjemmesiden.

  • Når du fraflytter din bolig skal den været ryddet og rengjort i alle rum inden fraflytningssynet, og de ting, der hører til boligen, skal naturligvis blive.

    Det gælder eksempelvis fastmonterede dele som lamper og spejl i badeværelset. Det gælder også køleskab, komfur og emhætte, som hører til boligen.

  • Når du bor i en bolig med A-ordning skal vægge og lofter males ved fraflytning

    Din afdeling begynder at spare op til normalistandsættelse af din bolig 12 måneder efter din indflytning. (For yderligere information om A-ordningen kontakt boligselskabet)

    Du har selv mulighed for at male din lejlighed. Dette skal udføres håndværksmæssigt korrekt, i modsat fald vil boligselskabet sætte håndværkere på. Så vi råder dig til at kontakte servicekontoret, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal male.

    Bemærk at: Vægge skal males i råhvid glans 5-7 og lofter skal males i hvid glans 3.

     

    Bor du i en bolig med B-ordning, så låses din boligs vedligeholdelseskonto i forbindelse med din opsigelse, så den kommende beboer kan istandsætte boligen for disse penge.

  • Vi bestræber os på at udsende flytteafregningen 4-6 uger efter din frigørelsesdato (den dato du ikke længere hæfter for din bolig). Evt. tilgodehavende udbetales til din NEMkonto, med mindre du har indskudslån ved kommunen, eller der er gjort udlæg i dit indskud.

    Udgiften til normalistandsættelse samt evt. misligholdelse medtages i flytteafregningen sammen med øvrige udgifter, såsom manglende husleje, vaskeriopgørelse m.m.

    Vi giver besked om din flytning til forsyningsselskaberne – både el, vand og varme.

  • Vi opfordrer dig til at være med til synet af din bolig. Men du bestemmer selv og noterer på din opsigelse, om du ønsker at være med til syn af din bolig.

    Hvis du har sagt ja til dette, modtager du en mail og en sms med et tidspunkt for syn af din bolig. Du skal medbringe alle nøgler, brikker og vaskekort/brik til boligen på synsdagen.

    (deltager du ikke i synet, bedes du aflevere alle nøgler, brikker og vaskekort/brik på Administrationen i Lindholm Søpark 4, inden synet).

    Du mødes med en synsinspektør i boligen og I går sammen igennem boligen. 

    Inspektøren vurderer, hvilke istandsættelsesarbejder der evt. skal iværksættes i forbindelse med din fraflytning.

    Istandsættelsen deles i tre kategorier:

    • Normalistandsættelse, som er maling af loft, vægge og håndværkerrengøring
    • Mislighold, som dækker skader eller forringelser af det lejede, der er opstået som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse og uforsvarlig adfærd.
    • Afdelingens andel, som er de arbejder, der laves på afdelingens regning

    Du får et foreløbigt overslag på istandsættelsen under synet.

  • Vi har venteliste til de fleste af vores boliger, og vi forsøger altid at udleje din bolig så hurtigt vi kan.

    Når du bor i en bolig med A-ordning hæfter du for lejligheden i min. 14 dage efter fraflytning.
    Bor du i en bolig med B-ordning forsøger vi at udleje din bolig fra den dag du er fraflyttet.

    Du skal dog være opmærksom på, at du er forpligtet til fortsat at betale husleje i hele opsigelsesperioden (max 3 måneder fra den første i måneden), hvis ikke boligen er udlejet til en ny beboer.

  • Sundby-Hvorup Boligselskab sørger for aflæsning af el, varme og vand samt indsendelse af aflæsningerne til forsyningsselskaberne.

    Du skal med andre ord ikke selv foretage dig noget, idet aflæsningen først skal foretages på den dag, hvor du er frigjort fra lejligheden = frigørelsesdatoen.

  • Hvis du skal flytte, tilbyder Sundby-Hvorup Boligselskab et gratis forsyn, hvor vi gennemgår boligen sammen med dig.

    Her kan du få svar på eventuelle spørgsmål om istandsættelse, inden det endelige flyttesyn. Det kan i sidste ende spare dig for ubehagelige overraskelser og uforudsete udgifter.

    Du skal selv bestille et forsyn hos Administrationen i Lindholm Søpark 4

  • Har du ting i lejemålet, som du gerne vil sælge til den nye indflytter, så skal I lave en skriftlig aftale om det. Det kunne f.eks. være gardiner, persienner, opvaskemaskine, køleskab mm.

    Du kan hente blanketten her

    Der er tale om en aftale mellem dig og den nye indflytter, men blanketten SKAL indsendes til boligselskabet før den er gyldig.

    Vær også opmærksom på, at effekterne skal være pillet ned og placeret i skabe i lejligheden eller i kælderrum, så håndværkerne kan komme til at istandsætte lejemålet.

     

Opsigelse af lejemål

Du opsiger dit lejemål ved at udfylde denne blanket.

Genveje til mere information


  • Kontakt os i administrationen

  • Vil du overdrage eller fremleje din bolig?

  • Hvordan er reglerne om boligstøtte?