Læs mere om os her
Regnskabsmedarbejder med primær ansvar for kreditorer
Sundby-Hvorup Boligselskab er en boligorganisation med i alt 75 ansatte, som administrerer ca. 4.600 boliger. Vi er en organisation i stor udvikling, og søger derfor en regnskabsmedarbejder til vores økonomiafdeling.
Du vil få en spændende og alsidig hverdag med mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer vil sørge for den daglige økonomi.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Kreditorhåndtering, indlæsning af fakturaerne og kontering heraf
- Opfølgning på drifts- og aftalerekvisitioner
- Generelle afstemninger, herunder bl.a. afstemning af kreditkontoudtog
- Håndtering af betalingsservicefiler
- Huslejevarslinger
- Afstemninger til årsafslutning
- Ad hoc opgaver og øvrige administrative opgaver
Vi tilbyder:
- gode ansættelsesforhold i en organisation, hvor der er styr på tingene
- balanceret arbejdsliv med fleksibilitet, attraktive arbejdstider og betalt frokostpause.
- et afvekslende og selvstændigt job med fokus på trivsel og personlig udvikling
- at blive en del af vores økonomiteam, som består af i alt 6 medarbejdere
- en arbejdsplads med godt kollegaskab
- aktiv personaleforening
Din profil og kvalifikationer
Det er vigtigt, at du:
- har en høj grad af grundighed og er løsningsorienteret
- er ansvarsbevidst, struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
- har praktisk erfaring fra en økonomifunktion
- er parat til nye udfordringer og forskellige arbejdsopgaver
- er positiv, imødekommende og teamplayer
- trives i en travl og spændende hverdag
- besidder god IT-forståelse og gerne erfaren Excel-bruger
Ansøgningsfrist den 25. oktober 2024. Tiltrædelse efter aftale.
For yderligere oplysninger kan du kontakte økonomichef Rikke Naur Dybdahl på tlf. 9817 3066.
Ansøgninger behandles løbende.
Ansøgning samt CV mailes til rd@sundbyhvorup.dk.