Vand fra Lindholm Søpark til Løvvangskolen
19.09.2024
Aalborg Kommune har i denne uge startet nedrivningen af Løvvangskolen, som nedbrændte tidligere på sommeren.
I den forbindelse har kommunen bedt Sundby-Hvorup Boligselskab om at få lov til at hente vand i søen ved Lindholm Søpark, som skal bruges til at minimere støvgenerne ved nedrivningen.
Da det også er i boligselskabets interesse, at vores lejere og ansatte i Løvvangen og andre nære områder oplever så få gener i forbindelse med nedrivningen som muligt, fik kommunen selvfølgelig straks tilladelse til at hente vand.
Derfor kan man allerede nu se den store tankvogn i Lindholm Søpark et par gange om dagen, når den henter vand til opgaven.
Aalborg Kommune forventer at arbejdet vil stå på 40-50 dage, og vil foregå i tidsrummet 7-16.