Forleden var vores inspektør Peter Andersen ude på en lidt anderledes synsopgave i afdeling 88 i Dronninglund.

Der var nemlig tale om en bolig, der havde haft samme lejer siden september 1961 – altså for godt 62 år siden. Dengang var lejen blot 162 kr. pr. måned, som man kan se på "Boligoverenskomsten" her 

Vi var så heldige at få en snak med Lene og Erik, som stod for aflevering af nøgler på vegne af Lenes far.

Lene flyttede ind sammen med sine forældre og tre søskende i 1961, så hun kunne fortælle mange interessante ting om livet i Solgaarden.

Dengang var lejen blot 162 kr. pr. måned, som man kan se på "Boligoverenskomsten" fra indflytningen.

Lejligheden havde ud over en stor stue, et soveværelse og et enkelt lille værelse, hvor alle fire børn havde værelse fra starten, og selvom der var køjesenge, så var der ikke meget plads. Da børnene blev større byttede de dog værelse med mor og far, men stadig alle fire børn i samme rum, det var nok ikke gået i dag.

Senere blev der heldigvis indrettet et værelse i kælderen, hvor de to største flyttede ned, da de kom i teenageårene.

I den store stue var der en åben muret pejs i hjørnet, som blev brugt, når der var koldt, men det var ikke altid aftrækket virkede lige godt, så stuen kunne let blive fyldt med røg. Derfor kunne Lene fortælle, at pejsen siden 80’erne ikke var blevet brugt til andet end nisselandskaber til jul.

Trægulvene i lejligheden knirkede en del, så børnene skulle bevæge sig stille for ikke at forstyrre naboer og underboer alt for meget, og i det hele taget var der mange restriktioner, når man var barn i Solgaarden, blandt andet måtte man ikke spille bold eller lege på den store græsplæne, som ikke måtte betrædes. Der var en lille legeplads børnene måtte være på, og så kunne de også finde på at lege på Fredensgade, der heldigvis ikke var nær så trafikeret som i dag.

Vi sluttede rundturen i køkkenet, hvor Lene viste os et køkkenskab, som havde et lille vindue indbygget, så det kunne fungere som køle-/viktualieskab. En løsning som faktisk havde fungeret indtil for nylig, hvor hullet blev lukket.

I det hele taget var der meget, som ikke var forandret siden indflytningen, så man kunne let fornemme charmen og sjælen i lejligheden.

Nu hvor Lenes far er flyttet ud, vil Peter og boligselskabet stå for en renovering, så lejligheden vil blive klar til den næste lejer – spændende om vedkommende så også holder i 62 år?