Summemøde i administrationen
Tilføjet 11.04.2024
I tirsdags lukkede administrationen på Sundby-Hvorup Boligselskab lidt tidligere end normalt, men det var ikke et udtryk for, at der ikke var aktivitet i lokalerne, for de administrative medarbejdere mødtes nemlig til "summemøde" i kantinen med flere emner på menuen.
Her var der blandt andet oplæg om GDPR fra vores advokater, som fortalte om vigtigheden ved, at vi opbevarer vores lejeres persondata korrekt, og sørger for at slette de data, vi ikke har brug for mere. Oplægget gav anledning til en del gode spørgsmål, som Mie og Laura fra Hovmand & Thorup svarede godt på.
Derudover var der flere indlæg, hvor procedurerne i forskellige funktioner i boligselskabet blev beskrevet - med efterfølgende snakke og ideudvekslinger blandt hele medarbejdergruppen, og der kom mange gode ideer til forbedringer og forandringer.
Endelig blev boligselskabets motionsløb den 7. september "Løb Mellem Husene" præsenteret - hvor vi håber, at mange af de ansatte allerede har sat kryds i kalenderen, og deltager i løbet.