Velbesøgt åbent hus-arrangement

Tilføjet 03.10.2016

Lørdag den 1. oktober var beboerne i afdeling 7, Engparken inviteret til åbent hus i to nyrenoverede boliger på Abildgårdsvej. Mange kiggede forbi til en hyggelig formiddag, hvor også spejderne var indbudt til at lave bål, pandekager og pølser. 

Den store renovering er nu nået så langt, at de første lejere skal flytte tilbage i deres bolig, som nu er omdannet til en tilgængelighedsbolig. Med tilgængelighed menes, at der er elevator i opgangen, boligen er indrettet således der en venderadius på 1,5 m, køkken og bad er nyindrettet og dørene er gjort bredere.

Ud af afdelingens 555 boliger laves 135 boliger til tilgængelighedsboliger. Det betyder at gangbesværede kan blive i boligafdelingen, dog skal nogle flytte fra deres nuværende bolig over i en af de 9 opgange med tilgængelighedsboligerne.

 

IMG 2461IMG 2462IMG 2463IMG 2464IMG 2465IMG 2598IMG 2466IMG 2596IMG 2468IMG 2594IMG 2595

« Gå tilbage