Skip til hoved indholdet

Aktuelt

Besigtigelsestur til Fyn

Tilføjet 10.06.2024

Denne weekend var det tid til den årlige besigtigelsestur for organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelserne samt dele af administrationen i Sundby-Hvorup Boligselskab.

I år gik turen med bus til Fyn med stop i Viborg og Randers.

Første stop var Viborg, hvor vi besøgte Viborg Baneby, som er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der skal ændre det gamle industriområde omkring Viborg Station til en ny og levende bydel. Projektet strækker sig over flere årtier og har selvfølgelig fokus på bæredygtighed og med plads til både erhverv, kultur og boliger. En spændende bydel hvor også den gamle Hærvej er en del af infrastrukturen.

Herfra gik turen til sØnæs, som er et rekreativt klimaprojekt i hjertet af Viborg.

sØnæs er en kombination af park, klimatilpasningsprojekt og rekreativt område, og fungerer som et stort regnvandsbassin, hvor vandet kan opmagasineres og langsomt ledes videre ud i Søndersø, samtidig bestræber sig på at lave et rekreativt område for byens borgere med gangstier, cykelstier og broer, som gør det let at bevæge sig rundt i området.

Dagen sluttede med transport til Faaborg, hvor vi blev indkvartering og spiste aftensmad sammen.

Banebyen Viborg
Banebyen Viborg

Lørdagens program bød på besøg i og omkring Odense.

Vi startede i Årslev som er en forstad til Odense, hvor vi blev præsenteret for Sommerfuglen, der er en ny bydel, som består af både rækkehuse, dobbelthuse og etagebyggeri. 
Bydelen har en målsætning om at fremme fælleskabet for beboerne, så der er lagt vægt på fælles- og udearealerne. Bydelen har desuden fokus på bæredygtighed, og man har gjort meget ud af det æstetiske udtryk ved at bruge den brune Odense klinke som belægningssten ligesom der var en flot beplantning ved boligerne og "vild med vilje" i rabatter og rundt om fællesarealer.

Kanalrundfart

Næste punkt på dagsordenen var Odense Havn, der i lighed med andre større byers havneområder i disse år undergår en transformation fra industrielt område til et moderne og levende byområde.

Der er opført en række nye boliger med fokus på bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet, og området bindes sammen af stisystemer, som gør det til et populært rekreativt område for borgerne i Odense.

På vej ind mod Odense gjorde vi stop i Korsløkkeparken, som også er kendt som "kilometerhusene" på grund af deres lange facader. Etagehusene stammer fra 60'erne og var op til 198 meter lange. I 2010'erne gennemgik området en renovering for over 1 mia. kr.
Vi havde ikke vejret med os på den del af turen, så besigtigelsen foregik fra bussen.

Odense Havn
Odense Havn

Dagens program fortsatte i Odense, hvor vi besigtigede området omkring H. C. Andersens hus og det nye HCA museum.

Spændende at opleve, hvordan en bydel, der for ikke mange år siden var præget af en 4-sporet vej, som skar sig gennem Odense, er blevet ændret til et tæt byrum med plads til boliger, hyggelige gårdrum, kontorer, restauranter, cafeer osv.

Senest er området blevet beriget med et H. C. Andersen museum designet i japansk stil, og omkranset af Eventyrhaven, som er anlagt i små rum og niveauer. Man har være dygtige til at udnytte de relativt få kvadratmeter der var til rådighed.

H. C. Andersen Museet
Kanalrundfart

Dagen sluttede med en guidet sejltur på Odense Å.

Turen starter og slutter ved den populære park Munke Mose, som er et populært samlingssted for odenseanerne, og bragte os ud forbi Ådalen og Odense Zoo inden vi vendte om.

Vi undgik heldigvis regnen, så det var en meget fin tur.

Søndag gik turen hjemover mod Nørresundby med en enkelt afstikker til Randers, hvor vores turguide Joakim fortalte om byudviklingen i Randers Midtby, og tog os med ud til Sporbyen Scandia; et gammelt industriområde som er ved at blive omdannet til boligområde med fokus på kultur og rekreative områder med respekt for det historiske i området. 

Også denne del var desværre ramt af dårligt vejr, så besigtigelsen forgik også denne gang fra bussen.

Vi havde en rigtig god tur, og der skal lyde ros til turguide Joachim Morell fra Norconsult for et spændende program og mange gode guidede gåture.

Guide fortæller om Odense havnefront
Guiden leder gennem Odense

I galleriet herunder er der endnu flere billeder fra de mange spændene boligområder vi besøgte.