Skip til hoved indholdet

Affaldshåndtering i administrationen

Fokus på affaldshåndtering i administrationen

Tilføjet 25.01.2024

 

Siden vi i 2022 udgav vores hvidbog om samfundsansvar i praksis har vi tænkt bæredygtighed og samfundsansvar ind i alle de opgaver vi har, og vi opsætter løbende nye mål og indsatser i vores hverdag.

Nu er turen kommet til at se på, hvordan vi i administrationen kan bidrage til en bedre verden, og derfor er vores elever Jenny Hoang og Mike Rasmussen udnævnt til affaldsambassadører med ansvar for at kigge på affaldshåndteringen på boligselskabets kontorer og selskabslokaler.

Vi har bedt dem sætte lidt ord på, hvad de foreløbig er nået frem til:

 

”I 2024 vil vi i Sundby-Hvorup Boligselskab fokusere mere på bæredygtighed i dagligdagen. Ved at tænke mere bæredygtigt over vores arbejdsgange og valg af produkter kan vi bidrage til at gøre en positiv forskel for vores planet.

Derfor vil vi i Sundby-Hvorup Boligselskab blandet andet have mere fokus på affaldssortering.

I samarbejde med vores Ejendomsmester Claus Sørensen er vi så småt begyndt at indhente tilbud på affaldsstationer, som vi vil have op rundt omkring på kontoret og alle vores selskabslokaler.

Derudover har vi lavet skilte til de forskellige affaldssorteringer der illustrerer, hvordan affaldet skal sorteres. Fremadrettet vil det sikre bedre og nemmere affaldssortering på kontoret og hos beboerne, når de lejer selskabslokalerne.

I Juli 2024 bliver den nye affaldstype ”madaffald” indført i Aalborg kommune. På det tidspunkt regner vi med at være klar, så vi kan hoppe på vognen fra starten. 

Ud over affaldssortering vil vi i stigende grad ligge fokus på affaldsforebyggelse, altså hvordan vi undgår at skabe unødvendigt affald.

I forbindelse med dette har vi været rundt på kontoret, hvor vi har kigget på alt unødvendigt emballage og fundet løsninger, der bidrager til affaldsforebyggelsen.

Det betyder, at der løbende vil komme følgende ændringer i vores dagligdag:

  • Teskeer erstatter plastik rørepinde
  • Vandkander erstatter plastik vandflasker (til møder)
  • Krukker med kakao erstatter kakaobreve
  • Krukker med sukker erstatter sukker sticks
  • Krukker med flødepulver erstatter flødepulver sticks
  • Salt- og peberkværn erstatter salt- og peberbreve

HUSK: ”Mange bække små gør en stor å”

Vi synes at projektet er spændende, og vi håber, at vi alle i boligselskabet vil tænke bæredygtigt i alle nye processer og indkøb.”

Boligselskabet takker Jenny og Mike for indsatsen indtil videre, og vi er alle spændte på, om der kommer endnu flere tiltag i løbet af 2024.

Læs vores hvidbog hvor vi bl. a. fortæller om bæredygtigthed i boligselskabet