1. spadestik på Gandrup Plejecenter
Tilføjet 29.08.2024
Onsdag den 28. august tog rådmand Kristoffer Storm og organisationsbestyrelsesformand Hans Bøyen Christensen første spadestik til 50 nye plejeboliger på Poul Smeds Vej i Gandrup.
Begge holdt en kort tale, hvor der blandt andet blev fremhævet, hvor vigtigt den store interesse og opbakning fra lokalbefolkningen er i et projekt som Gandrup Plejecenter.
Begivenheden var velbesøgt med ca. 80 interesserede deltagere, og Sundby-Hvorup Boligselskab var efterfølgende vært en kop kaffe og kage.
Vi glæder os til at følge byggeriet.