Status fra projektet
Indvielse i Blåbærhaven
(Tilføjet 05.11.2021)
Arbejdet med at renovere de 60 lejligheder i Blåbærhaven er nu afsluttet, og i sidste uge inviterede Sundby-Hvorup Boligselskab beboerne til indvielse i det store fællesrum i Blåbærhaven.
Der blev holdt taler ved Borgmester Michael Klitgaard og direktør Jens Erik Grøn, inden der blev budt på kaffebord i fællesrummet.
Læs om hele arrangementet på side 8 i Ugeavisen Dronninglund/Hals

Dokumenter og nyhedsbreve
Her samler vi tidligere udsendte nyhedsbreve mv. fra projektet.
Tidligere opdateringer på projektet
Bæredygtighed i Blåbærhaven
(Tilføjet 05.08.2021)
Brønderslev Kommune afholder bæredygtighedsfestival i efteråret, og i den forbindelse bidrager vi med en annonce i kommunens bæredygtighedsavis, hvor vi vi beskriver, hvordan vi tænker om bæredygtighed og genbrug i forbindelse med udskiftning af undertag i Blåbærhaven.
Du kan se annoncen her
Vi har også tidligere beskrevet processen i denne nyhed

Pølsegilde i Blåbærhaven
(Tilføjet 29.06.2021)
Så blev pølsevognen fra Pølsedrengene kørt til Dronninglund, hvor der blev holdt "pølsegilde" for håndværkerne, afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen, byggeledelsen og de medarbejdere, som er tilknyttet renoveringsprojektet i afd. 82.
På grund af coronarestriktionerne har vi det seneste 1½ år ikke haft mulighed for at holde rejsegilder på vores renoverings- og byggeprojekter, men da der nu er blevet lempet på restriktionerne, har boligselskabet valgt at arrangere "pølsegilder" på de igangværende projekter.
Boligselskabet siger tak for samarbejdet så langt i processen, og håber på et fortsat godt samarbejde indtil helhedsplanen er afsluttet.




1. spadestik
(Tilføjet 21.10.2020)
Mandag den 19. oktober inviterede Sundby-Hvorup Boligselskab til ”1. spadestik” på helhedsplanen i Blåbærhaven midt i Dronninglund.
Borgmester Michael Klitgaard, organisationsbestyrelsesformand Hans Bøyen Christensen og direktør Jens Erik Grøn tog de ”første spadestik” i form af en opmuring, som symboliserede at det var et renoveringsprojekt, der blev skudt i gang.
Renoveringsprojektet som omfatter tagudskiftning, udbedring af skader på murværk, reparation af klinker i badeværelserne samt udbedring af sætningsskader i trapperum, er støttet af Landsbyggefonden, og har et budget på godt 13 mio. kr.








