75 års Jubilæum

Sundby-Hvorup Boligselskab fejrer 75 års  jubilæum hele 2018.

– Vi vil benytte jubilæumsåret til at fortælle – både beboere og alle andre – at vores historie er fyldt med spændende, skelsættende, små og store begivenheder, som fortjener at se dagens lys. Men i stedet for at lave et klassisk jubilæumsskrift, skyder vi nu tre beboeraktiviteter i gang, som frem mod efteråret skal fortælle vores historie. Derudover holder vi jubilæumsfestligheder hele ni steder nord for Limfjorden den 13. oktober fortæller formand Hans Bøyen Christensen fra Sundby-Hvorup Boligselskab.

 

75 Jubilaeum Toppix

 

Der er tre gennemgående temaer i jubilæumsprogrammet: Historien, nutiden og fremtiden: I samarbejde med de lokalhistoriske foreninger i Nørresundby og Hals vil en gruppe historieinteresserede beboere finde frem til de 75 bedste historier om boligselskabet, som efter sommerferien vil blive udvalgt og redigeret.

Derudover er alle beboere inviteret til en fotokonkurrence, hvor de skal indsende billeder fra deres hverdag. De 75 bedste fotografier bliver udvalgt til den kommende jubilæumsudstilling.

 

 

På jubilæumsdagen – 13. oktober 2018 – bliver alle beboere inviteret til jubilæumsarrangementer ni forskellige steder, så alle har mulighed for at være med.

Vi opdaterer løbende siderne her om jubilæuet. Se også menuen til venstre. Og så kan du følge os på Facebook og på Instagram i 2018.